Tværgående klimaindsatser
ReBio er en virksomhed og et netværk, der arbejder for cirkulær udnyttelse af biologisk affald og biprodukter
Gennem vores datterselskaber, Biomass og Miljøservice, sikrer vi fuld genanvendelse af disse ressourcer, hvilket bidrager til betydelige CO2-besparelser og produktion af vedvarende energi. Vores aktiviteter har resulteret i en årlig CO2-fortrængning på over 35.000 tons, hvilket afspejler vores engagement i at reducere klimapåvirkningen gennem konkrete tiltag.
Vores mål er at sikre, at intet biologisk affald går til spilde. Gennem genanvendelse til energi og gødning erstatter vi fossile brændstoffer og kunstgødning, samtidig med at vi bidrager til kulstoflagring i jorden. Dette understøtter en mere bæredygtig ressourceanvendelse og effektiv fødevareproduktion.
ESG Rapport
Hos Miljøservice er cirkulær økonomi en integreret del af vores forretningsmodel, og ESG-rapporten er udarbejdet på frivillig basis.
